Med et internat på eventyrlige Velling Koller får du forplejning til både krop og sind, når du er i gang med et modul.
Hvad er forskellen på internat og eksternat?
Du skal have ro til fordybelse og bearbejdning på din faglige og personlige rejse hos Uddannelsescenter Velling Koller. Derfor er nogle af uddannelserne på Uddannelsescenter Velling Koller opbygget som internater. Det vil sige, du bor på Velling Koller, imens du er i gang med et modul.
Internaterne er skabt, fordi de pågældende uddannelsesmoduler er intensive forløb, hvor du med et internat får en unik mulighed for at fordybe dig fagligt, personligt og mentalt. På den måde skal du ikke hjem til hverdagens stress og gøremål, men kan engagere og fordybe dig i det komplette uddannelsesmodul, hvor også tiden uden for den skemalagte undervisning indebærer aktiviteter, der understøtter din læring og udvikling.
Du får tid til at tage et hvil på værelset, individuel teoretisk fordybelse, personlig refleksion eller en faglig snak med dine medstuderende over en kop kaffe. På den måde kan du fokusere på din uddannelse uden afbrydelser i den terapeutiske proces.
Berig din læringsproces med mere tid med dine medstuderende og undervisere
Lokalerne og værelserne på Hotel Velling Koller er forbeholdt de studerende og underviserne, når et uddannelsesmodul med internat er i gang. Rammerne er dermed sat for et fællesskab med tryghed og fortrolighed i dit ophold på Velling Koller. Samhørigheden og kontinuiteten ved et internat giver dig desuden mulighed for mere dybde i din uddannelse, intensiverede læringsprocesser samt flere unikke stunder – også til de uformelle stunder med sjov, hygge og grin.
Eksternat
Ved et eksternat har du ikke overnatning med i prisen. Du får dog oftest morgenmad og frokost inkluderet i prisen. Men uanset om du vælger efteruddannelse, overbygning eller grundforløb, der i udgangspunktet fungerer som eksternat, så har du mulighed for at booke overnatning, når du skal have undervisning. Således kan du undgå at geografien er en begrænsning for dit valg af uddannelse.
Læs mere om skønne Hotel Velling Koller og se dine muligheder for overnatning på www.vellingkoller.dk
Forplejning gennem din uddannelse
Du får morgenmad, frokost og aftensmad serveret i caféen på Velling Koller – alt afhængig af, hvad der er inkluderet i netop din uddannelse. Læs mere om dette under hver uddannelse.
Caféen er desuden forbeholdt de studerende, så du vil ikke opleve udefrakommende i caféen. På den måde har du mulighed for at fortsætte personlige og faglige samtaler eller bare få et pusterum i din læringsproces.
Vil du høre mere?
Overvejer du et psykoterapeutisk grundforløb, uddannelsen som certificeret psykoterapeut, efteruddannelse eller overbygning, men har spørgsmål? Så er du altid velkommen til at ringe til os på 25 15 38 58 eller skrive en mail til adm@psud.dk
Kom også gerne og oplev Uddannelsescenter Velling Koller, så du kan mærke, om vi er det rigtige valg for dig. Du får en personlig rundvisning, hvor vi svarer på alle dine spørgsmål samt fortæller om stedet og uddannelserne. Kontakt os, så finder vi en dato, der passer i din kalender.
Følg os på Facebook og LinkedIn
Hold dig opdateret og få senest nyt om uddannelser og kurser fra Uddannelsescenter Velling Koller.